2016 Pouilly-Fuissé Vieilles Vignes Domaine Guerrin & Fils

2016 Pouilly-Fuissé Vieilles Vignes Domaine Guerrin & Fils
Master of Wine Jancis Robinson udtaler; “could easily compete with the Côte d’Or and is great value in that context.”

Pouilly-Fuissé Vieilles Vignes (gamle Vinstokke) kommer fra 3 parceller med hele 40-60 år gamle vinstokke i underområdet Vergisson – den højst beliggende og køligste del af Pouilly-Fuissé, hvor jorden er meget kalkholdig. Kombinationen af gamle vinstokke, mineralrig jord, solbadede skråninger men med køligere temperaturer, langsom gæring og 12 måneders fadlagring giver en Pouilly-Fuissé med formidabel balance.

Vieilles Vignes er gæret på egetræsfade og lagres efterfølgende 12 måneder på samme fade. Duft af hvid fersken, æble og moden citrusfrugt med raffinerede nuancer af hvide blomster, let krydderi, knust kalksten, brioche og en snert af honning. Smagen er rig, rund og blød med cremet citrusfrugt og stenfrugt med noter af smør. En Pouilly-Fuissé af høj klasse med flot dybde og intensitet smukt balanceret af en sitrende friskhed og udtalt mineralsk, let salt elegance. Lagringspotentialet er på 10 år men vinen kan med stor fornøjelse nydes nu alene eller til f.eks. fisk, fjerkræ, risotto og gedeost.

Lagerstatus: På lager

219,00 DKK pr. stk.
219,00 DKK
Yderligere information

Yderligere information

Land Frankrig
Drue Chardonnay
Alkohol 13%
Størrelse 75 cl.
Type Hvidvin
Producent Domaine Guerrin & Fils
Region Pouilly-Fuissé
Låg Kork
Beskrivelse

Detaljer

Domaine Guerrin & Fils – “Årets nye talent 2018”
Nadine og Maurice Guerrin er 4. generation vinbønder i Mâcon. Deres vingård har en af de smukkeste beliggenheder på en skråning højt oppe over landsbyen Vergisson. Familien ejer 14 hektar vinmarker i Mâcon-Vergisson, Saint-Véran og Pouilly-Fuissé fordelt på 35 små parceller – en mosaik af forskellige jordtyper der samlet giver en ekstraordinær diversitet af terroirs. Men ikke nok med at de ejer nogle af områdets bedste parceller, så er langt de fleste af deres vinstokke hele 45-65 år gamle. At beholde gamle vinstokke i stedet for at plante nye sætter kvalitet over kvantitet, da yngre vinstokke giver større mængde druer, hvorimod gamle stokke giver mindre men mere koncentrerede druer. Men det er helt i familiens ånd og udover at vinmarkerne dyrkes efter bæredygtige principper, så forgår stort set alt arbejde i mark og kælder også ved håndkraft. Endeligt får druerne lov til at gære langsomt med naturlig vildgær, hvilket er med til at fremhæve mineraliteten og giver ekstra kompleksitet og fedme.
Kvaliteten af vinene fra dette lille domaine har kun gået op og op i de seneste år, ikke mindst siden sønnen Bastian er vendt tilbage til familiegården. Hans evner er da også blevet bemærket af Bourgognes højt respekterede vinbibel ”Bourgogne Aujourd’hui”, der har kåret ham til ”Årets nye talent 2018”.

Mâconnais
Mâconnais ligger i det sydligste Bourgogne på grænsen til Beaujolais og selvom der også laves rødvine, er Chardonnay druen konge her. Vinmarkerne ligger mellem de to imponerende klipper Solutré og Vergisson, som er sidste bid af Bourgognes kalkstensplateau. Modsat Côte d’Or’s skråninger, består landskabet her mest af rullende bakker med et lidt varmere klima og vinene er derfor oftest mere charmerende, runde og fyldige. Området har 7 appellationer; Mâcon, Mâcon-Villages og Mâcon med specifik stedbetegnelse (f.eks. Mâcon-Vergisson) samt Saint-Véran, Pouilly- Vinzelles, Pouilly-Loché og den mest berømte og eftertragtede af dem alle; Pouilly-Fuissé. Kvaliteten af vinene herfra er steget med raketfart indenfor de seneste årtier og i dag har selv legendariske domainer fra det nordlige Bourgogne, såsom Leflaive, investeret i området.

Pouilly-Fuissé
Pouilly-Fuissé er berømt for at give de mest rige, komplekse og mineralske hvidvine i hele Mâconnais området. Pouilly-Fuissé er fordelt på 4 underområder; Vergisson, Solutré, Fuissé og Chaintré, hvor jordbunden varierer mellem kalkholdig lerjord, kalksten, granit og sågar vulkansk jord. De syd- og sydøstvendte marker fungerer som solfælder, hvilket giver druerne en særlig flot modenhed. Det har længe stået klart at visse af Pouilly-Fuissés marker leverer så høj kvalitet, at de burde have 1. Cru status. Nu har det nationale institut for vinappellationer i Frankrig fået øjnene op for dem og de udvalgte marker får dermed 1. Cru status fra årgang 2018.

Anmeldelser